Lav en god kop kaffe

Kaffeviden / Lav en god kop kaffe

Valg af kaffe

Første skridt i brygningen af en rigtig god kop kaffe er, at vælge den rigtige kaffe. Bønnernes sammensætning, dyrkningsforhold og ikke mindst ristningen påvirker smagen. Prøv dig frem og vælg din yndlingskaffe.


Formaling

Friskmalet kaffe giver den bedste smag. Opbevar kaffen i en lufttæt pose eller beholder. Formalet kaffe begynder at miste smag efter 4-5 dage. En nyåbnet pose kaffe skal helst bruges inden for 1-2 uger. Kaffens formaling vælges efter bryggemetoden. Jo kortere tid brygningen tager, jo finere formaling. En espresso kræver en fin formaling, en stempelkande kaffe skal være groft formalet og en filterkaffe midt i mellem.


Vandet

Vandet er vigtigt for kaffens smag. Den optimale temperatur for kaffebrygning er mellem 94 og 96º C. En for høj temperatur kan resultere i, at kaffen smager besk, mens en for lav temperatur ikke formår at udnytte kaffens aromastoffer optimalt.  Hvis du bor i et område med meget hårdt vand, kan det påvirke smagen på din kaffe og du kan overveje at rense vandet med et kalkfilter eller bruge kildevand. Ellers er koldt vand fra hanen perfekt til brygning af kaffe.


Dosering

Når du skal dosere din kaffe, skal du også følge din smag. Tag udgangspunkt i den dosering der står på posen og tilpas til din smag. Som udgangspunkt anbefaler vi at bruge ca. 7 gram kaffe pr. kop og ca. 45 gram til en liter vand. Vær opmærksom på at fordele kaffen jævnt i filteret. Hvis kaffen ligger skråt i filteret, får dele af kaffen ikke kontakt med vandet.


Rengøring

Rengøring er et must. Kaffemaskine, stempelkande eller andet brygge udstyr skal være helt rent for at opnå den optimale smag og aroma. Snavs kan nemt afsætte en dårlig smag på den færdigbryggede kaffe.


Velbekomme!



Tilbage til toppen