FAQ

Hvad skal jeg gøre for at ansøge om en stilling hos BKI foods?
Send CV og motiveret ansøgning til job@bki.dk. Andre relevante dokumenter, såsom eksamensbevis, udtalelser og certifikater modtages også gerne.

Har I modtaget min ansøgning?
Alle får en bekræftelse på modtaget ansøgningen inden for 8 - 10 dage. Hvis ikke, bedes du kontakte os.
 
Hvor kan jeg finde mere information om BKI foods?
Du kan læse mere om BKI foods her.

Hvor ligger BKI foods?
Vores produktion og administration ligger i Højbjerg ved Aarhus. Derudover har vi kontorer i Karlslunde og Skåne.

Hvordan kan jeg blive praktikant hos BKI foods eller kontakte jer i forbindelse med specialeskrivning eller en anden skoleopgave?

Du kan sende en ansøgning til job@bki.dk. Da vi modtager mange henvendelser fra studerende, der ønsker en praktikplads eller materiale til afhandlinger, har vi desværre ikke mulighed for at honorere alle ønsker.

Hvilke jobmuligheder har jeg hos BKI foods?
Vores virksomhed dækker hele værdikæden, så vi har stillinger inden for alt lige fra lager, risteri, indkøb, salg, marketing, IT og bogholderi. Følg med på vores hjemmeside, og søg i vores aktuelle stillingsopslag for at se, om dit drømmejob skulle være ledigt. Hvis du ikke kan finde en stilling af interesse i øjeblikket, anbefaler vi, at du sender en uopfordret ansøgning, så vi kan kontakte dig, når en relevant stilling bliver slået op.

Skal man kunne lide kaffe for at arbejde hos BKI foods?
Vi drikker meget kaffe og taler meget kaffe, men til de fleste af vores stillinger er det ikke et krav, at du kan lide kaffe. Til enkelte stillinger er det nødvendigt, at medarbejderen kan lide kaffe og have gode smagsløg, men det er ikke generelt et krav for at få et arbejde hos BKI.

Hvordan skal jeg forberede mig, hvis jeg bliver inviteret til en samtale?
Der findes ingen opskrift på den perfekte samtale. Det er vigtigt, at du er dig selv, og at du er så åben som muligt omkring dine erfaringer og ønsker for fremtiden. Brug lidt tid før samtalen på at tænke over nogle af de spørgsmål, du kunne have i forbindelse med en eventuel ansættelse hos BKI foods.
Tilbage til toppen