Brasil Kaffe Import

Foodservice / BKI

Brasil Kaffe Import

Hos BKI Foodservice har vi en ambition om, at vi med vores sortiment skal kunne dække et hvert ønske en kaffekunde måtte have. Derfor finder du også Danmarks største udvalg i formalede kaffer hos os.
 
Kort sagt, så kan vi levere kaffen til en hver lejlighed. Fra den gode hverdagskaffe der passer til den brede smag - til de lidt mere specielle gourmet kaffer.


Historien

Brasil Kaffe Import blev grundlagt i 1960. Dengang importerede vi kun kaffe fra Brasilien - deraf navnet! I dag importerer vi kaffer fra de fleste kaffeproducerende lande langs ækvator. Dengang som nu, er smag og kvalitet i højsædet. Vi har mange års erfaring med behandling og ristning af kaffebønner, så det bedste resultat opnås. 

Som udgangspunkt er vores filosofi, at kaffebønner skal mellemristes skånsomt. Så bevares de fine smagsnuancer bedst og aromaen er uimodståelig. Hvem elsker ikke duften af frisk kaffe.


Kaffen

Vi har siden starten af Brasil Kaffe Import ristet kaffen i Danmark. På den måde sikrer vi, at vores kaffer har den korteste vej til kantinen, mødelokalet, caféen eller restauranten. Det giver mest mulig friskhed og smag i den bryggede kop kaffe.

Vores råkaffe består af et bredt udsnit af bønner, fra de bedste kaffeområder i hele verden. Derfor kan vi sammensætte de kaffeblandinger, som passer til den danske kaffesmag.


BKI Blend

BKI Blend er udviklet med henblik på at skabe en god hverdagskaffe – med god kaffeøkonomi. Kaffebønnerne i denne serie er ristet ekstra mørke. Det giver en kraftig, robust og meget velsmagende kop kaffe. Kafferne er specielt velegnede til bryganlæg og kaffeautomater.


BKI Guld

Den helt klassiske kaffeserie – og en af de mest solgte på det danske food­service-marked. Den er kendetegnet ved at være mellemristet, mild og rund. BKI Guld er sammensat af kaffer fra Syd- og Mellemamerika, Indonesien og Østafrika. Resultatet er en kaffe med en rund og fyldig smag – med en behagelig let syrlig eftersmag. Serien er særdeles velegnet til kandebryg og automater.


BKI Prestige

Denne serie består af nøje udvalgte kaffebønner af udsøgt kvalitet. Prestige-kafferne består af 100% Arabica kaffe – fra nogle af de fineste kaffeområder i Colombia, Brasilien og Mellemamerika. Disse kaffer har vi valgt at mellemriste til ”den lyse side”. Derved har vi bevaret flest mulige af de fine og naturlige olier i kaffen. Det kan mærkes i kaffens fylde og smages i den delikate syrlighed. Med BKI Prestige får du frugtige, milde gourmetkaffer. Smagen er intens og alligevel harmonisk. Stor smag. Prestige kafferne er perfekte match til stempelkande, kandebryg og bryganlæg


Certificerede kaffer

Som en social bevidst virksomhed har vi også et bredt udvalg i certificerede kaffer inden for Økologi, Fairtrade, UTZ og Rainforest.


Tilbage til toppen