<p>- Divisionschef BKI Professionel</p>
Søren Meng
Søren Meng

- Divisionschef BKI Professionel

6 tips: Lav den optimale kop firmakaffe

Uanset hvilken kaffeautomat, I har på din arbejdsplads, så er der flere faktorer, der har indflydelse på den endelige kaffesmag og -oplevelse. Vi har derfor samlet 6 tips, der kan guide dig og dine kollegaer til, hvordan I skaber den optimale kop kaffe. 

1. Hvilken kaffebønne foretrækker du?

Den første ting, du bør kigge nærmere på, er kaffebønnerne. Dyrkningsforhold, ristning og sammensætningen af bønnerne har betydning for smagen. Og samtidig er det ikke alle kaffer, der kan bruges til enhver automat. Derfor anbefaler vi, at du tager en snak med din konsulent, når du skal vælge kaffebønner, så I sammen kan finde frem til den kaffe, der passer bedst til både jeres maskine og jeres smag.

Hos BKI finder du et bredt udvalg af skønne kaffeblandinger, som er lavet til optimal brygning i de forskellige kaffeautomater – og vi hjælper gerne med gode råd til at finde den perfekte kaffe til lige præcis din arbejdsplads.

2. Hvordan skal formalingen af kaffen være?

Formalingen af kaffebønnerne skal passe til brygformen. Lidt forsimplet er reglen, at jo kortere tid en brygning tager, jo finere bør formalingen være. Det betyder, at stempelkaffe kræver groft formalet kaffe, mens filterkaffe bør laves på en mellem variant og espresso kræver en fin formaling.
 

Når du brygger i kaffeautomater

I kaffeautomater hvor du påfylder hele bønner, skal automaten kalibreres til lige præcis den kaffe, som i anvender. På den måde får i mest muligt ud af kaffen og bedst mulig kaffeøkonomi. Hos BKI er vi stolte af meget ensartet kopprofiler. Derfor er yderligere justering af formaling ofte ikke nødvendig.

Har du et stort bryganlæg eller en almindelig kandemaskine, skal formalingen optimeres til brug i kaffefilter, hvilket du får med vores formalede kaffer i doseringsposer. Med doseringsposerne undgår du manuel dosering, så du altid kan brygge en stor mængde kaffe, der smager lige godt hver gang.
 

Hvis du bruger en manuel espressomaskine

Har du en espressomaskine, skal du være opmærksom på at kværne bønnerne ekstra fint, så du opnår den helt rigtige gennemløbstid og smag på din kaffe. Gør det til en rutine at tjekke gennemløbstiden på maskinen hver morgen og juster kværnen efter behov.

3. Opbevarer du kaffen rigtigt, så bønnerne bevarer smagen?

Lige så snart du åbner for kaffeposen, begynder bønnerne at miste smag pga. iltning. Derfor skal du sørge for at opbevare kaffen lufttæt i original emballage – lige fra du tager hul på posen med kaffe og indtil den skal bruges i kaffemaskinen. Det gælder både ved hele bønner og formalet kaffe. For at få den bedste smag skal kaffen helst bruges indenfor 1-2 uger fra posen åbnes.

Har I en kaffeautomat med beholder til kaffe, så husk også, at bønnerne skal skiftes her, når den har stået stille i længere tid f.eks. på grund af ferie.

4. Den perfekte temperatur på vandet

Vand spiller en stor rolle, og her har både temperatur og hårdhed indflydelse på smagen af din kaffe. Temperaturen på vandet bør ligge mellem 94 og 96º C, for at aromastofferne i kaffen kan udvikle sig optimalt. Bruger du spilkogende vand, kan kaffen ende med en besk smag.

Bruger du en kaffeautomat er vores tekniker garant for at temperaturen er korrekt til brygning.

For at sikre både kaffens smag – og i øvrigt forlænge levetiden på selve din kaffeautomat – anbefaler vi altid, at der bruges kalkfilter foran kaffemaskinen, for at vandet ikke bliver for hårdt. Mængden af kalk i vandet påvirker smagen af kaffen.

5. Doserer du kaffebønnerne rigtigt?

Hvor kraftig kaffens smag bliver, afhænger også af doseringen af de udvalgte kaffebønner. Det er naturligvis et spørgsmål om smag og behag, hvor stærk man foretrækker sin kaffe, så du bør prøve dig frem.

Hvis du har bryganlæg eller automat, kan du købe doseringsposer, som passer til lige præcis dit bryganlæg. Så slipper du for besværet og kan bare åbne posen, hælde bønnerne i og få helt frisk kaffe med den optimale smag.

Når du vælger en kaffeautomat hos BKI, så sørger vi for at automaten er indstillet optimalt og smager sammen med dig på kaffen. Først nå du er tilfreds, er vi tilfredse. Derefter er der ikke behov for at ændre eller justere doseringen. Vores kvalitetssystem sikrer, at du altid oplever samme kopprofil fra gang til gang.

Brygger I kaffen på en kolbemaskine, er det relativt let at prøve sig frem og finde den rette dosering. Som udgangspunkt anbefaler vi, at du bruger ca. 7 gram kaffe pr. kop og ca. 45 gram til en liter vand. Sørg altid for, at kaffen ikke ligger skråt i filteret. Hvis kaffen ikke er jævnt fordelt, vil dele af kaffen ikke komme i kontakt med vandet – og det vil give mindre smag.

6. Husker I den rette rengøring af jeres maskine?

Det har også afgørende betydning for smagen af kaffen, at I overholder anbefalingerne til rengøring af jeres maskine, bryganlæg eller automat. Maskinerne har en daglig og ugentlig rengøringsrutine, som både sikrer god hygiejne og den bedste kaffesmag. Hvis maskinen ikke er ordentligt ren, risikerer du, at aflejringer i maskinen giver din kaffe en dårlig bismag. I sidste ende kan det også medføres driftstop eller fejl, som skal udbedres.

Vær ekstra skarp på rengøringen, hvis du bruger frisk mælk i din maskine, da der her er større risiko for bakterieudvikling. Ligeledes kræver maskiner med frisk mælk daglig rengøring for at sikre funktionaliteten.

Med en serviceaftale, kan vi hjælpe dig ved nedbrud, men det er stadig dit ansvar løbende at vedligeholde maskinen. I form af daglig og/eller ugentlig rengøring.

Har du brug for rådgivning til at vælge den perfekte kaffeløsning?

Overvejer du at prøve en ny kaffe til din arbejdsplads? Hos os kan du prøvesmage, inden du skal vælge kaffe – og du kan selvfølgelig invitere kollegaerne til at smage med. Vi kommer gerne ud til jer og tager smagsprøver med, så I i ro og mag kan finde den perfekte kaffe til jeres smag og arbejdsplads.

Vi tager naturligvis også gerne en snak om jeres kaffebehov og ønsker til kaffemaskinen, så vi sammen kan finde en kaffeløsning, der er som skræddersyet til jer.

Ring eller skriv til os i dag – ganske uforpligtende!

Tilbage til toppen