<p>- <em>National salgschef,<strong> </strong>BKI Professionel</em></p>
Claus Ryberg
Claus Ryberg

- National salgschef, BKI Professionel

Filterkaffen trender igen! Sådan brygger du den bedste kop på din kaffeløsning

Filterkaffen er tilbage! Og det forstår vi godt, for den kan gemme på både fine, delikate og overraskende smagsoplevelser, hvis du brygger den rigtigt. Med udgangspunkt I din kaffeløsning giver vi dig her opskriften på, hvordan du brygger den allerbedste filterkaffe i din virksomhed.

Efter en del år hvor den perfekte espresso, latte art og teknisk snilde har været tidens kaffetrend, så ser vi i BKI Professionel en tendens til, at flere og flere igen ønsker at gå ’back to basic’.

Altså til den enkle og velbryggede kop filterkaffe, som vi elsker at nyde sort eller med en lille smule mælk. Den kop, der minder os om kaffen, vi er vokset op med: Kaffen som ikke er så stærk og intens som espressoen, men som er velkendt, rar og gemmer på helt andre og delikate smagsoplevelser.

For smagen vil vi naturligvis ikke gå på kompromis med!

Gennem årene er vi nemlig blevet meget mere kvalitetsbevidste i vores kaffesmag, så når I siger ’back to basic’ og gode smagsoplevelser i samme sætning – da siger vi straks Black Coffee Roasters! Men vi har også nogle vigtige ting at sige om formaling, vand, temperatur og meget andet.

Nedenfor tager vi dig derfor igennem fire vigtige grundregler, som du skal kende for hver dag at brygge den perfekte filterkaffe på din kaffeløsning!

Sådan brygger du den bedste kop filterkaffe på din kaffeløsning
 

1. Groft, fint eller midt imellem?

Når det drejer sig om filterkaffen, da skal du bruge en fintmalet kaffe, for at trække alle smagsnuancer og aromaer ud af kaffen, på den korte tid den er i kontakt med det varme vand. Du kan bruge en formalet kaffe, som vi allerede har kværnet helt perfekt til dig. Så er det nemt og hurtigt for dig at sætte bryganlægget i gang, når der skal laves god kaffe til mange, eller når kaffeautomaten til formalet kaffe skal fyldes op.

Har du lyst til at kræse for dine kolleger og give dem en kaffeoplevelse ud over det sædvanlige, da skal du prøve at friskkværne hele kaffebønner fint. Når bønnerne kværnes lige inden brug, giver det den største og bedste smagsoplevelse, fordi kaffebønnernes olier, hvor smagen og aromaen sidder, på den måde er helt friske. Dette sikrer du f.eks. med en kaffeautomat til helbønner, der friskkværner kaffebønnerne til den enkelte kop, og hvis du har en kandemaskine eller et bryganlæg, kan du selv at friskkværne dine kaffebønner på en separat kværn inden brygning.
 

2. Vand er ikke bare vand!

Vandet skal først og fremmest have den rette temperatur på mellem 94 og 96º C! Det må ikke være for koldt, da vandet ellers ikke trække alle de gode smagsstoffer ud af dine kaffebønner, men det må heller ikke være for varmt! Spilkogende vand kan faktisk ødelægge de fine aromaer og gøre kaffen besk.

Derudover er det en god idé at tjekke, hvor hårdt vandet er i jeres området, da meget kalk kan påvirke smagen af din kaffe negativt. Hvis I allerede har en professionel kaffeautomat fra BKI Professionel, vil der både være styr på den rette temperatur, og der vil typisk sidde et filter i maskinen, som fjerner overskydende kalk. Hvis I har små kandemaskiner og bryganlæg, kan I ofte indstille bryggetemperaturen, og I kan overveje at bruge kildevand, hvis I har meget hårdt vand i hanen.
 

3. Dosér kaffen efter din smag

Lige netop her handler det om, hvordan du og dine kolleger foretrækker jeres kaffe. Prøv f.eks. med forskellige doseringer og smag jer frem til, hvor stærk eller mild I foretrækker kaffen. En god tommelfingerregel er dog, at du skal bruge ca. 7 g fint formalet kaffe pr. kop og ca. 45 g per liter vand.

Skal det være ekstra nemt, har vi et stort udvalg af formalet kaffe i doseringsposer, så hver enkelt kaffepose passer perfekt til ét bryg på bryggeanlægget. På de automatiske kaffeautomater, kan du læne dig tilbage og stole på, at kaffen bliver korrekt doseret, når den først at indstillet til dine kaffebønner.
 

4. Vær hysterisk med din rengøring! (du har vores fulde opbakning)

Det er sjældent, at vi vil anbefale nogen at være hysteriske, men når det kommer til rengøring af din kaffemaskine eller kaffeautomat, så har du vores fulde opbakning! Sørg for at dine maskiner bliver grundigt rengjort hver eneste dag, så der ikke sidder gammelt kaffegrums eller mælkerester i din maskine. Det kan nemlig nemt afsætte en dårlig smag på din friske bryg.

Vælg den rigtige kaffe - til jeres smag!

Når der er nu er styr på brygningen, så er der kun det allervigtigste tilbage - nemlig selve kaffen! Når du skal finde den kaffe, der passer til lige netop jeres smag, er der ikke andet at gøre end at – ja, smage sig frem. Alligevel giver vi dig her et par bud på et par kvalitetskaffer fra Black Coffee Roasters Professionel, som alle bliver en til fantastisk kop filterkaffe.

Ikke nok med at det er kaffebønner af bedste kvalitet, så er de også udviklet og ristet specielt til professionelle kaffemaskiner, ligesom samtlige kaffer i serien certificeret: Enten som Rainforrest Alliance, Fairtrade eller økologi – eller flere på én gang.

          Amazonas, helbønner                  Amazonas, formalet kaffe                 Organic Fairtrade                

Black coffee roasters AmazonasBlack Coffee Roasters amazonas  Black coffee roasters organic fairtrade

 

Amazonas – Kaffen ristet til den danske smag

Amazonas er en af vores mest populære kaffer, og én af dem vi sælger allermest af til danske virksomheder. Vi har udvalgt bønnerne specielt til den danske smag, og ristet dem så de præsterer deres ypperste på dine kaffemaskiner og -automater. Ja, vi vil faktisk lægge hovedet på blokken og sige, at Amazonas er kaffen, som ALLE kan lide!

Kaffen er mellemristet og afbalanceret, har en behagelig fylde og en blød syrlighed, og så kan du smage noter af fin mælkechokolade, honning og ristede mandler. Amazonas fås både som formalet kaffe eller som helbønner, og kan derfor bruges til alle typer kaffeløsninger.
 

Organic Fairtrade – God kaffe med god samvittighed

Organic Fairtrade fra Black Coffee Roasters er til jer, der både vil prioritere god smag og samtidig slå et slag for bæredygtighed. Og hvorfor ikke starte med kaffeløsningen? Kaffebønnerne er økologiske, dyrket og produceret med særlig respekt for miljø og mennesker, og bønderne er gennem Fairtrade sikret ordentlige arbejdsforhold og en fair pris for deres råvarer.

Kaffen har masser af aroma og en flot syrlighed, ligesom den byder på noter af mørke bær, citrusfrugter, mælkechokolade og mandler. En smagsoplevelse værd!

Gå på opdagelse i hele sortimentet fra Black Coffee Roasters Professional lige her.

Har du brug for vejledning?

Vil du vide mere, eller har du brug for vejledning til kaffen i jeres virksomhed?

Så kontakt os for uforpligtende vejledning og lad en af vores dygtige kaffekonsulenter, og lad dem guide dig til den bedste kaffeløsning, hos lige netop jer.

 

Tilbage til toppen