Martin Jepsen

Afdeling: Lager
Stilling: Lagermedarbejder
Ansat siden: 8/9 - 2008

Hvad laver du hos BKI?
”Jeg har ansvaret for pluklageret, hvor jeg blandt andet tager mig af ordrer og reklamationer. Jeg fungerer også som bindeled mellem lageret og store dele af BKI, hvor jeg udfører diverse serviceopgaver.”
 
Hvordan er BKI som arbejdsplads?
”For mig er det meget enkelt: Det er en ekstremt god arbejdsplads. Her er en god atmosfære, hvor man kan mærke at folk er her, fordi de godt kan lide at være her. Desuden er der en fleksibilitet, så man også kan få opfyldt sine egne behov.”

Hvordan er kulturen hos BKI?
”Jeg har været mange gode steder, men hos BKI føler jeg mig som en del af en familie.”

Hvad kan du lide ved dit job?
”Jeg har rigtig mange bolde i luften, og jeg kan godt lide, at jeg selv kan prioritere og planlægge min dag.”

Hvilke egenskaber værdsætter du hos dine kolleger?
”Hos BKI føler man, at man er en del af et fællesskab. Lige meget hvem jeg er i kontakt med, synes jeg, der er en behagelig tone, og man har respekt for hinanden. Jeg tror, respekten udspringer af den stolthed og familiefølelse, der er forbundet med at arbejde her.”


 
Tilbage til toppen